Gips-og skillevægge

Gips og materiale kvalitet

Gips er et produkt som er meget brugt i hjem idag. Mere end nogensinde. Det bliver især brugt til skillevægge. Man skal tage højde for diverse kvaliteter. Der er de billige, hvilke ikke er brandhæmmende, men som man kan bruge til fx at montere på en ydervæg indefra. Det en overvejelse man tager hvis man ikke vil til at mure en ujævn væg op. Der vil det være noget nemmere at rette en opsat indervæg mere lige uden at det er for besværligt.

Flere lag gips

I et hjem hvor man sætter en væg op som skillevæg, er det vigtigt ikke at sparer på materialerne. Her vil gips med brændhæmmende materiale være at foretrække, så man på den måde begrænser en eventuel brænd fra at sprede sig. Jeg anbefaler næsten altid 2 lag gips, da det er mere lydisolerende, bedre brændhæmmende, og en del mere stabil. Ved at bruge 2 lag gips øges nedbrydningstiden markant i tilfælde af brand og gør derfor også væggen mere stabil. Hvor 1 lag gips holder brænden væk 30 minutter vil 2 lag gips gøre det 60min.

Montering af gips

Når man monterer 2 lag gips, skal man være opmærksom på at pladerne bliver monteret forskudt, det vile sige der ikke skal være nogle samlinger samme sted. Ved at gøre dette forstærker man konstruktionen.

Bemærk ved lodrette samlinger bruges enten stålplade eller T-profiler for at det senere ikke revner. Kanten på pladen monteres med skruer med 200mm mellemrum midt i pladen med kun 300mm mellemrum. På lodrette vægge skal der være skruer langs midten af pladen, ved lofter og skrå vægge, bliver det mest stabilt ved lægte/stål afstand på 300mm.

Skillerumslægter og stålvægge

Man kan bruge skillerumslægter og stålprofiler til vægge i hjemmet. Stålvægge er noget lettere i vægt, men man skal huske at bruge stålprofiler med filt langs gulv og vægge. Husk bruge forstærket stålprofil ved døre og vinduer, hvis det skal bruges ved højt til loftet.

Om man skal vælge træ eller stålprofiler er lidt et temperament spørgsmål. Hvis man i 20år har brugt træ vælger de fleste også træ de næste 20år. Da gips følger konstruktionens struktur skal man selvfølge vælge noget meget lige træ, ellers vil det kunne ses.